Generhverv


Generhverv dit kørekort

Vi tilbyder generhvervelse af kørekortet efter betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet samt kørselsforbud.

De to former for frakendelse af førerretten – betinget og ubetinget – stiller forskellige krav til, hvordan du generhverver dit kørekort. Du kan læse mere om ansøgningsprocessen her på siden samt på borger.dk.

Normalt er der et brev fra politiet som omhandler, hvordan du kan generhverve dit kørekort.

Dette brev skal medbringes sammen med en ansøgning og evt. ANT attest.

Hvis dit kørekort er afleveret til politiet, skal du også medbringe et pasbillede til et nyt kørekort.

Du kan vælge om du vil indlevere ansøgning direkte til Borgerservice eller lade køreskolen gøre det.

Du kan se vores pris på generhverver-pakken. Generhververpakken er sammensat med fokus på, at du hurtigt og sikkert kan generhverve din førerret.

 

Betinget frakendelse

Er din frakendelse af kørekortet betinget, skal du bestå en kontrollerende køreprøve (en teoriprøve og en praktisk prøve) inden den frist, som politiet har givet dig.

Ubetinget frakendelse

Er din frakendelse af kørekortet ubetinget, skal du aflevere dit kørekort og mister dermed førerretten i en periode på 3 måneder eller længere. Derefter skal du bestå kontrollerende køreprøve (en teoriprøve og en praktisk prøve) for at generhverve dit kørekort.

ANT kursus

Skal du generhverve dit kørekort grundet spirituskørsel, skal du først gennemføre et Alkohol, Narko og og Trafikkursus.

Disse kurser afholdes af amterne og skal være gennemført med kursusbevis, inden du kan blive godkendt til en teoriprøve.

Tilmeld dig ANT kurset her.

 

Vigtigt - husk kørekort til prøverne

Hvis du har en betinget dom, skal du huske at medbringe dit kørekort til prøverne sammen med ansøgningen.

Har du mistet dit kørekort, skal du medbringe et par eller sørge for at få et erstatningskørekort på politistationen, inden du møder op.

Møder du op til en prøve uden noget kørekort/pas bliver du afvist, dvs. du skal betale et nyt prøvegebyr.

Grunden er, at din ret til at køre bil er betinget af, at du gennemfører en teoriprøve og en praktisk prøve.

Tilmeld dig nu

generhverv